Sorry English readers, but my Danish blog is suffering right now, the server is not connected to internet, so this is an emergency posting here that should have been on http://www.karoline-med-k.dk
———————
Der er godt nok gået IG i blogland. I hvert fald her hos mig.
Det er ikke meget jeg får blogget, og jeg tænker dagligt over, om bloggen skal fortsætte eller om jeg skal takke af efter snart tre år.
Men det er jo stadig meget rart, og så længe jeg ikke bliver stresset af de manglende indlæg, så kan den vel ligesågodt ligge her – i tilfælde af nogen eller jeg selv lige skulle komme forbi. Som nu.
———————-
Det har været en mærkelig uge.
Efter skønt besøg i sidste weekend og en festlig aften med Red Barnet og endnu en overnattende gæst, følte vi os lidt maste. Maste på den glade og tilfredse måde. Fordi vi virkelig godt kan lide at være selskabelige og se vores flinke og rare bekendtskaber.
Men vi var samtidig klar over, at det var den sidste uge af vores monsterlange sommerferie inden studiet, og at vi ikke ville kunne nå at sætte hverken drivhus op eller male legetårn. Eller skrive en bog eller læse et ekstra fag. Men at vi gerne ville bruge den på noget alligevel. Ende ugen med en følelse af noget afsluttet. Et eller andet tjek på todo-listen.
Sådan blev det ikke helt.
Ugen er fløjet af sted, og det eneste jeg kan huske ligenu, er at vi ikke har haft internet, og at det derfor har været meget svært og uoverkommeligt langsomt at søge og rette på su, borger.dk, studiekort, AAU etc etc. Og at det er kompliceret. Yderst kompliceret at finde rundt i regler og huske alting. Og at jeg ønsker mig en sekretær til den slags. For ligenu er det pga danskkundskaber mig, der fixer den slags ting herhjemme. Total ikke-yndlings-ting.
Det er heller ikke fedt at starte på studie på mandag uden internet herhjemme. Uden at kunne tjekke fag eller downloade materiale. Oh Well, så ved jeg da i hvert fald med sikkerhed, at jeg bliver hende den utroligt kiksede. Uden styr på noget. På en interaktiv digital uddannelse. Flot.
Men mit studiekort er her.
– Og siden man kan køre gratis med DSB til Aalborg i september måned, gør det ikke noget, at jeg ikke har fået befordring godkendt af SU endnu, og dermed ikke noget togkort. Det er bare endnu et hængeparti i min sekretær-tjans.
———————–
Men altså, lidt stress over alt det vigtige der skulle fixes, teknologi der ikke virker, og så bare generel førsteskoledagssommerfugle i maven over mandagen der kommer lige om lidt. Ikke så meget over hvad jeg skal have på, eller om der er nogle søde veninder, som da jeg startede i børnehaveklasse, på gym eller TEKO. Mere angst over at skulle slippe kontrollen med pigerne kl syv om morgenen og lade mormor være hende der giver morgenmad og følger i institutioner. Selv om hun er den bedste til det, hvis det nu ikke kan være os herhjemme. Og selv om vi er meget taknemmelige for hun vil. Det er bare stadig ikke sjovt at give slip.
(Nå ja, og så er jeg selvfølgelig også nervøs for, om jeg er alt for dum til at fatte noget af det på uni. #Giderikkeværehendedererbagefter.)
Og i alt det tankemylder ville jeg så gerne (som jeg plejer at gøre) proppe noget sukker og blandselvshit i hovedet. Men det kan jeg ikke. For jeg har lavet pagt med Konen, og jeg får klistermærker for hver dag, jeg er sund i stedet for usund.
Både af den virtuelle og helt normale slags.
Og det funker faktisk!
Det er hårdt, men det går.
Resterne fra vores lørdagssammenkomst ligger i en dåse, der mirakuløst har overlevet helt intakt siden søndag. Det er jo urealistisk længe. Og hvis den forbliver uåbnet til vi får London-gæster om en uge, så får man en præmie. Måske noget LEGO, måske noget stof, eller måske at man kan passe et par gamle bukser.
Tænk hvis nu præmien var, at man så slet ikke var sådan en sukkerjunkie mere!? Hvis man var blevet renset og kureret bare en lille smule. Det ville være optur. Awesome.
