Knæk cancer tanker

Nu er den her blog jo blevet aldeles kreafokuseret. I hvert fald i forhold til hvad den var engang, da den hed Karoline med K, og jeg brugte den som udløb for alle små tanker, jeg havde. Da skrev jeg jo bare løs, og der var en masse, der kommenterede, og vi hyggede os i det hele taget gevaldigt.

Så forandrede blogland sig stille og roligt, og der skete også personlige ting, der betød, at jeg ikke bloggede på samme måde som før.

I foråret 2014 blev jeg nemlig syg. Jeg opdagede, jeg havde kræft i tarmen, og min verden ændrede sig pludselig en hel masse.

Nu er det så meget på afstand, som en tidligere kræftdiagnose nu kan komme, men jeg tænker ofte på det. Især efter Knæk Cancer kampagnen, som jeg allerbedst håndterer ved ikke at tænde for nogen medier. Det er alt for for skræmmende og rørende.

Det gør stadig ondt, og jeg er stadig bange. Ikke så meget og ikke så ofte, som jeg har været, men det er nok en angst, der aldrig helt forsvinder.

Jeg var forholdsvis heldig. Intet havde spredt sig, og jeg kunne nøjes med en stomi, der efter 4 måneder blev flyttet tilbage. Jeg havde fysiske mén i et par år, men kunne i 2016 efter endt uddannelse finde min vej tilbage på arbejdsmarkedet, og kan imod alle min bange anelser fungere med en normal arbejdsdag.

Til mit første tjek et år efter, troede lægerne, at der var spredning til leveren, og det var selvfølgelig en værre mavepuster. Efter en ekstra scanning og en uges forfærdelig ventetid, fandt de heldigvis ud af, at det bare var en slags skygger på scanningsbillederne. SUK!

Nu har jeg haft min første sommer uden tjek, og det er bizart. Rart fordi det hjælper til at holde fokus fra sygdommen og angsten, og nervepirrende for jeg faktisk helst ville tjekkes en gang om ugen. Bare for at være sikker.

Nu lever jeg med en lille smule fysiske mén, som betyder at jeg skal passe på med visse fødevarer, og at jeg har lidt mere ondt i maven, end hvad de fleste andre har.

Jeg sover fint de fleste nætter, men angsten sidder stadig i mig.

Den angst bringer intet godt med sig, men jeg prøver på at ændre den til en anden følelse. En følelse af taknemmelighed over at have fået en chance til og en taknemmelighed over livet generelt. Shit, det er et godt liv, når man ikke behøver være panisk angst for at dø. Et godt liv, der er fyldt med så meget fantastisk, som jeg vil gøre alt for ikke at miste eller forsvinde fra.

Jeg tænker over, hvor velsignet jeg stadig er at være født som øverst i heldighedshierarkiet, hvor der er sygehusvelfærd, kræftpakker, og en tysk kirurg der med præcision kunne skære det syge fra.

Så derfor siger jeg ofte til mig selv – drop brokken. Det regner, det er jævla koldt og blæsende, og jeg skal næsten altid tidligt op og smøre madpakker, men det er så meget bedre end det kunne være.

Det er mit gode råd. Drop brokken. Men det er også mit råd til alle, at de skal tage deres krop seriøst. Både behandle den godt, men især lytte til den.

Jeg overhørte min krop længe, for jeg var da i hvert fald ikke så syg. Tænk, hvis jeg havde ventet for længe… Lyt til din krop. Du kender den bedst.

7 thoughts on “Knæk cancer tanker

  1. Jeg undgår også alle de Knæk cancer udsendelser og arrangementer. Jeg får ondt i maven, bare af at tænke på dem. Efter min kræftsygdom så er jeg til tider ikke helt rationel omkring ‘hvis nu’ og derfor er det bedst for mig at undgå ‘at svælge i det’ – så at sige. Kh. Birgitte

    1. Shit Birgitte – har jeg misset din sygdom eller er min hjerne bare blevet blitzet i smadder ? Så ked af at høre det. Men ja, det er farligt at svælge. Forstår slet ikke for dem, hvor det er Feel Good..

  2. Jeg husker det hele, (så godt man kan, når har være læser af Karoline-med-K) og det var så skræmmende. Det syntes jeg generelt alt der har med den sygdom at gøre, så jeg holder mig også væk fra den slags tv. Jeg ser nok i mit daglige arbejde. Men du har ret i det der med brok – taknemlighed og at glædes over de småting er vejen frem herhjemme (:

  3. Det var SÅ dejligt, at du kom godt igennem forløbet. Det er lidt mærkeligt med de her “gennem skærmen” relationer, men jeg var også vildt urolig på dine vegne, og var altid på udkig efter nye opdateringer fra dig.
    Dejligt at se at pigerne trives, og du er kommet godt igang på arbejdsmarkedet. Skal du til at skifte job, eller misforstod jeg en af dine insta-stories?

    1. Tak Nette. Man kunne tydeligt mærke, at der var mange, der fulgte med. Og de varme og støttende kommentarer hjalp ❤ Og ja, jeg har skiftet job. Nu 3. dag et nyt sted som underviser. Når jeg er mere inde i det, må jeg hellere lave en ordentlig update 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s