Velkommen til Duddi Dahrlings Dukkehus

Og velkommen til årets første indlæg! Eller har jeg allerede skrevet noget? Det kan jeg ikke huske.

Jeg håber i hvert fald,  I alle har haft et godt nytår.

Nytår er jo fyldt med gode ønsker og håb for året, og det har jeg det rigtigt fint med. Jeg elsker at lave planer og lister, og drømme mig hen imod af en bedre version af mig selv (uden selvhad of course, pure love) og ikke mindst den fedeste fremtid hvor alle i familien laver lige det, de nyder allermest, og hygger sig gevaldigt med hinanden imens. Jeg har nytårsforsætter stort set hver eneste mandag, onsdag eller søndag, og det er fint.

Et af de her fortsætter er også at blive bedre til at nyde den hverdag, der rent faktisk er, for den er vi nu også meget heldige med.

Men det var faktisk slet ikke den historie, jeg gerne ville fortælle.

Et af mine store ønsker for året er at lave noget mere med mine børn. Ikke bare lektier og al den jappen igennem vores ellers så gode hverdag, som jeg synes det meste bliver. Fordi det hele skal gå stærkt. Men sjove ting, fede ting, kreative ting. Noget som jeg kan gøre med dem, give videre, og som jeg helt egoistisk set også selv gider.  Dvs ikke spille matador for eksempel. Det gider jeg meget lidt.

Jeg har også haft generelt meget dårlig samvittighed i 2017 over alle mine egne kreative projekter, der tog ret meget af den tid, hvor jeg kunne have lært pigerne at strikke eller bare lyttet bedre efter deres hemmeligheder og historier. Nu hvor min bog forhåbentligt når til en udgivelsesdato her i foråret, så føles det også som  om, der bliver noget tid frigivet til et nyt projekt. Og det skal ikke kun være et solo-projekt.

Så vores nye fælles projekt for året er at bygge det fedeste dukkehus. Og selvfølgelig en dukke dertil, frøken Duddi Dahrling.

Vi har nogle gamle Lundby huse fra genneren, og et af dem kom med en kasse blandede møbler. Den kasse glemte jeg næsten, da pigerne var for små, da jeg købte det, men nu er den fundet igen. Og der er så meget fedt! Jeg vil gerne blæse det hele op i størrelse og bo med det. Især det orange badeværelse.

Vi vil lave huset ud af gamle kasser, der skal males og tapetseres. Og så skal der ellers indrettes! På trods af at der er nok Lundby retro møblement (for ikke at nævne sylvanian, playmobil, og hvad der ellers kan bruges) til dobbelt så meget hus, så vil vi også lave nogle ting selv. Sy puder, bygge tændstikæskekommoder og den slags. Klippe tæpper, lave planter, og hvad vi ellers kan finde på. Jeg glæder mig virkelig til at se pigernes kreativitet folde sig ud med det.

Vi gik igang med huset her i weekenden, og det var så herligt. Jeg falder altid i praktiske-mor-rydder-op rollen, når vi har fri, og de andre bygger LEGO, så det var befriende at få lov til at lege med. I the Duddi Dahrling Dreamhouse.

Så i 2018 er vi sådan nogle dukkehusdamer . Sammen.

Gang i den i turistland

Ja, mens jeg har været på forkant med julerier og altmuligt på bloggen, har jeg i det virkelige liv været på nasty, nasty og aldeles herlig all-inklusive ferie på Gran Canaria. Playa del Inglés nærmere betegnet, og det har været ret fantastisk.

Det er vores første ferie sammen, hvor vi ikke skulle besøge nogen. Første ferie bare os. Og det føles helt vildt.

Ingen planer. Næsten intet wifi. Bare os.

Pool. Plask. Buffet og fyldte maver.

Og nu hjem til en god omgang jul, hvor min søde mor har sørget for det hele.

Fantastisk! Vi er allerede igang med at spare sammen til næste år.

Jeg håber, I alle sammen har haft en god jul.

Greenie-poser

Min stavekontrol her ville rigtig gerne have det til at stå Greenpeace-poser. Og det er måske også meget passende, for de giver mig lidt ro, både i sindet og i maven. Og så er de så hurtige lige at tage op og smide i blenderen, når de er gjort klar.

Jeg ville gerne undgå plasten, så jeg er ved at samle små syltetøjsglas til at fryse portionerne i næste gang.

Gaveposer fyldt med godter

Håber jeg!

I år har der jo været hjemmelavet tema på bloggen og på julegaverne. Med genbrug og udnyttelse af alt det stof, jeg har hoardet gennem tiden..

Og jeg fik endda også lavet en masse små gaveposer at putte dem i. Bæredygtighed og julekrea i en skøn forening.

Jeg var ved at rydde op i stoffer og fandt en masse julerester, som ikke lige kunne bruges så mange andre steder. Så klip-klip-klip. Mange små og store firkanter syet sammen, løbegang i åbningen, bånd i, og så var de klar.

Nu er poserne fyldt med gode sager, julegaver til alle, og jeg håber, poserne bliver gemt, så de kan bruges igen næste år.

( – engang gemte man jo det pæne julepapir fra år til år? Hvem gør overhovedet det mere? Er der nogen derude? Det er da lidt synd, men endnu et symbol på det hurtige forbrug.. nu er der i hvert fald poser at gemme, hvis man stadig er med på julegavevognen.)

Den gode snack

Modsat den onde snack… eller den der i hvert fald ikke rigtig er god for noget.

Det skal jo heller ikke være bland selv slik det hele.

Jeg er blevet vild med kefir – det er i den gule skål. Og når man så har spist nødderne og svesken, kan man jo altid tage en nutellamad.

Frø fra haven, og andre steder vi lige er kommet forbi..

Vi ret glade for vores have, selv om den den meste af året ser ret rodet ud. Men det er ok. Bare der er noget for bierne.

Bierne er vigtige, og jeg bliver stadig bange, når jeg læser om, hvor mange bier – og insekter generelt der forsvinder.

Jeg kan huske, da jeg første gang læste Douglas Couplands “Generation A” om en verden uden bier, og hvor skræmmende men urealistisk det var. Nu er det tæt på.

Og hvis jeg kan gøre noget for bierne, så kunne det være at plante nogle flere vilde blomster. Derfor har vi hele året høstet frø alle mulige steder. Både i haven, men også andre steder, vi lige er kommet forbi. Haps, haps, det er vist ikke forbudt.

Nu har vi endelig fået dem sorteret, og der er virkelig mange. Jeg glæder mig til at plante dem – og til at give nogle af dem i julegave. Det må da virkelig tage prisen for årets mest bæredygtige gave.

Når man giver gaver, der ikke kan byttes i butikkerne

Som jeg har skrevet om før, så er der hjemmelavet og genbrugstema på størstedelen af julegaverne herhjemme i år. Det er jo altid lidt et sats, og det kan være farligt, hvis ikke man kender dem, man skal give gaverne til godt. Og selv om man gør det, går det heller ikke altid super fantastisk alligevel.

Men jeg forsøger mig i år.

Jeg er træt af det endeløse forbrug og vigtigheden af pris. “Hvor meget giver vi for?” Det bliver jo ofte bare et byt af noget, der ender med at blive byttet alligevel, og det er så fjollet. Så jeg giver så noget nu, som ikke kan byttes, og som jeg har brugt dyrebar tid på. Det ved jeg heller ikke hvor smart er. Og måske det bare ender med ingen gaver næste år overhovedet, fordi ingen gider have mit hjemmelavede shit. Måske. Men jeg kan godt lide at lave ting, og jeg synes nogle af de ting, rent faktisk er flotte nok til at man kunne forestille sig, at en modtager kunne blive glad for dem.

Men nu ser vi.

Jeg hygger mig med at lave gaverne. Ofte med pigerne som selskab, og det gør det ikke dårligere. Jeg synes i hvert fald, det er sjovere at dimse med hjemmelavet stads end at shoppe i december måned.

Vi har lavet perle-smykker af forskellig slags, og så har de hjulpet mig med at klippe og sy. Og ikke mindst få ideer til tingene.

Der er blevet produceret alt muligt forskelligt, og især de her futter er jeg spændte på. Det er gamle uldsweatere, der både ved fejl og med vilje er blevet vasket lidt for hårdt i vaskemaskinen. Så passer de ingen mere, og kunne passende klippes op til futter. Jeg tror måske et par pomponer kunne passe på nogle af dem. Måske ikke lige dem til min far. Eller måske lige præcis dem.

Med pigerne på grafik-workshop

Det Grafiske Værksted i Hjørring altså. Det er virkeligt et godt sted. Det kan vi godt lide her i huset..

Jeg havde i weekenden pigerne med til 3 timers børneworkshop. Det var så fint. En dygtig underviser sørgede for de fik noget ud af det begge to, selv om de rennt skære-  og trykkemæssigt er på meget forskellige niveauer. Jolina skar i linoleum, mens Roxie lavede mønstrene i stykker af liggeunderlag. Det var virkeligt godt, og de fik begge lavet en masse.

Det er så sjovt at tage dem med til sådan noget, og jeg håber, de gider det for altid. Så skal vi gå til porcelænsmaling, når de bliver teenagere… Og apropos mit indlæg i sidste uge, så er det en af de ting, der bare minder mig om, at de altså er så STORE! De kan smøre maling på en rulle og trykke deres eget kunsttryk. Shit altså.

På tirsdag skal jeg afsted derover med mine veninder. Så skal  der trykkes og skæres for de voksne. Jeg glæder mig.

Tryk på tryk på tryk!

Jeg troede, jeg havde postet noget om det her, men det havde jeg ååbenbart ikke! Så det gør jeg nu, meget meget for sent, men alligevel.

Til min fødselsdag i sommer da jeg fyldte 36 år, ville jeg rigtig gerne gøre noget særligt med mine veninder. Jeg var lidt i tvivl, det kunne have endt på bowlingbanen eller i svømmehallen, men jeg ville også meget gerne lave noget, der var meget mere mig. Noget som kunne være en oplevelse for os alle, og som jeg selv virkelig gerne ville.  Fordi, ego.

Så jeg kontaktede det Grafiske Værksted i Hjørring og fik koordineret en aften med to dygtige undervisere og så ellers 3 timer, hvor vi bare kunne snitte i linoleumsplader og trykke løs. Det var så fedt! Og det tror jeg faktisk, vi alle sammen syntes. Der var hyggelig stemning, og vi var meget effektive, selv om der var bobler og slik på bordet samtidigt. Vi havde næsten ikke tid til at sludre…

Vi havde så fin en aften, og det var en af de bedste fødselsdage, jeg har haft.

Om et par dage skal jeg afsted med Roxie og Jolina til en børnetrykke-workshop, det bliver også rigtig godt. Jeg glæder mig i hvert fald. Jolina har været afsted alene en gang før. Der skar hun sig i fingeren og besvimede, meget dramatisk, så det her bliver også et forsøg på at komme op på hesten igen. Og så passer vi godt på den skarpe snitter..