Decoupage på gamle dåser

I bæredygtighedens og familiehyggens navn har vi her i december lavet decoupage med servietter på nogle gamle dåser. Vi kunne også bare have genbrugt dåserne og smidt dem til metal på genbrugspladsen, men inden vi gør det, så ville vi lige give dem lidt nyt liv herhjemme.

Vi havde lim, pæne servietter og pensler. Og så gik vi ellers bare igang. Jolina  gav den fint gas, men Roxie synes ikke det er så fedt det med lim på fingrene, så jeg fik lov at lave det meste af hendes.

De tørrede og er ellers så bare super fine til pensler, potteplaner eller tusser – hvis man har vildt mange tusser. Næste gang prøver vi nogle lidt mindre dåser, men jeg havde tilfældigvis dem her liggende fra en veninder der arbejder i et storkøkken. Og det er ikke så tit, man ser så  store dåser (nej altså, stop nu). Haha.

Det er en sjov aktivitet og nemt at få et rigtig flot resultat. Det er værd at prøve, hvis man kan lide at få lim på fingrene.

Advertisements

Det er jo heller ikke alle projekter, der ender lige godt..

Nå, jeg havde den her virkelig gode ide med at lave nogle kasser af pap. Altså nye papkasser fra nogle gamle papkasser. Det lyder jo også virkeligt smart. Men det var fordi, de lige skulle passe på nogle bestemte mål, så det gav mening på idéplanet.

Men idéplanet er ikke virkelighed, og det blev noget juks.

Tape, grimme kanter og ikke nok papir til at dække det med. Skævt af H til.

Måske med noget tapet klistret på det grimme kunne blive camoufleret og kassen ville blive forstærket.. Men det bliver en dag, hvor det lige passer at hælde tapetklister ud over hele stuen, for det er altid sådan det ender med tapetklister.

Fake lakridskonfekt i ovnen

Jeg forsøger at nå alt det her julekreative og hyggelige med pigerne i juleoptakten i år, og det går faktisk meget godt. Når det er sagt, så får huset også lov til at sejle med rod og kaos, og vi får heller ikke prioriteret så meget andet på hverken kæreste- eller familiefronten. Men hul i det. Vi får lavet noget kreativt, og det er begge pigerne heldigvis fuldt med på. Alan har også haft så monster travlt med både danskprøver, eksamener og dansk indfødsretsprøve, så jeg tror, han synes, det har været fint, at vi andre har ladet ham være i fred, når vi har siddet og dimset.

Idag fandt jeg noget fimo frem. Det er altid lidt nostalgisk, og jeg husker tydeligt den første fimosæt jeg fik i julegave for nok ca 27 år siden. Det var tider. Jeg fik produceret øreringe nok til hele halvfemserne.

Jeg gik først igang alene idag, for Roxie legede og Jolina sad faktisk allerede og lavede pomponer (plastik-pompon-laveren er altså et hit for Jolina istedet for den langsommelige papskiveprocess. Med den kan Jolina producere lige så hurtigt som sin mor). Og jeg gik også lidt i ego-mode, for jeg VILLE lige have lavet noget lakridskonfekt af leret selv, inden pigerne kom for godt igang. Da det så var lavet, kom pigerne ind over, og gik igang med små dyreansigter til halskæder. Det blev meget nuttet, og jeg skal nok blive glad for dem, hvis jeg får dem i julegave i hvert fald.

Så blev det bagt, og selv om jeg ikke er vild med plastikduften, der breder sig i køkkenet, så er resultatet meget godt.

Genbrugsjul

Vi har  allerede pyntet op til jul. Det gjorde vi tidligt, weekenden før Roxies fødselsdag som altid, og plastiktræet kom op fra kælderen.

Jeg kan ikke huske, hvor gammelt det er, men det har virkeligt tjent sig selv ind det træ.

Det er utroligt smukt, smagfuldt og vældig classy.

Men jeg er så glad for det. Det er Disney for alle pengene, tæt og med mange grene så alt mit jule-lir kan hænge på det.

Og det bedste er, at det holder hele december. Jeg bliver så glad for at kigge på det hver eneste morgen i december, når jeg sidder med morgenkaffen, og jeg håber, det kan holde i mange, mange år fremover.

Grenene med pynt er også oppe nu. Det er bling, glimmer og larm. Og det passer fint til rodet herhjemme. Men som en af Roxies klassekammerater sagde “jeg synes, det er for meget”. Det er nok rigtigt nok. Men helt fint og for meget til os.

Og juletræet er ikke det eneste, der er genbrug. Som i alle andre år forsøger vi igen i år at skrue ned for gaveræset. Så det er 1 lille købt gave til hver, og så er det ellers hjemmelavede (for både min og pigernes fornøjelses skyld) eller genbrugsting. Det betyder, at det har været en noget sjovere og anderledes shoppingproces. Ikke så mange stressede butikker, men søde, gamle frivillige damer i genbrugsbutikker.

Jeg er spændt på at se, hvordan det kommer til at gå. Nogle er det meget nemt at finde noget fint eller passende til i genbrug, og andre er næsten umulige. Men der er jo altid nogle, man aldrig kan finde det rigtige til. Nu er der så bare et andet fokus, og det kommer i hvert fald ikke til at handle om, hvor meget det har kostet, for det har helt klart været billigt!

Kreaklubben

Jeg er så heldig at have nogle søde veninder, der også godt kan lide at være kreative. Når vi kan nå det i vores normalt pressede provinsmor-liv, så prøver vi at mødes en gang om måneden. Vi har forskellige håndarbejdsprojekter med, og så når vi det, vi når. Sommetider er det kun et par sting (det er det for det meste) men det er meget rart at have muligheden for at lave noget. Og fedt at få inspirationen fra hinanden.
Sidste gang vi mødtes hos mig, fik jeg syet nogle pompomer på nogle pandebånd. Det var så effektivt det blev, men det var stadig meget hyggeligt.

Pandebåndene er lavet af en striktrøje af noget lækkert silkegarn, som jeg egentligt ville have trevlet op til noget andet, men det var blevet vasket for tæt, så det kunne jeg ikke. Så istedet blev trøjen klippet i nogle stykker, som så blev til lækre og bløde pandebånd – nu med pompomer.

Så kom der endnu en handskedukke til verden

Jeg har et virkeligt sjovt arbejde til hverdag.

Jeg er kommunal affaldsplanlægger / kommunikationsmedarbejder. Utroligt sexet, I know. Men utroligt nyttigt.

Det er sommetider mest noget med at svare på spørgsmål om containere, eller regne ud hvordan man bedst muligt laver en sorteringsvejledning. Men sommetider er det at udtænke sjove planer om affaldskommunikation. Og i dette tilfælde skulle jeg fikse en handskedukke til en ny youtubefilmserie, som jeg laver sammen med kommunikatøren fra det lokale energianlæg AVV. Jeg har allerede lavet figuren Restaffald ud fra en gammel handskedukke, der fik en sæk på, men nu skulle der en helt ny figur på banen. Det skulle være figuren “Sorteringsbillen”, som er maskotten fra en rullende infotjeneste i forbindelse med en ny affaldssortering.

Sorteringsbillen blev lavet ud fra en stoffodbold fra IKEA. Jeg lavede huller i den til mund og hånd. Den fik et papstykke med pålimet pink filt i munden, og det blev syet fast i kanten. Så blev bolden malet – af flere omgange.. Det var ikke lige sådan at dække de vilde farver fra bolden. Den fik limet øjne på af filt, og der blev sat antenner på, og lige pludselig var det ikke længere en bold  men en meget levende sorteringsbille!

Det har været så sjovt. Pigerne herhjemme er meget miljøskadede når det kommer til affald og genbrug, og de har også hørt på nok spas i udviklingen af figurerne, så de gik straks igang med deres eget show. Det var virkeligt skægt.

Idag har jeg filmet med figurerne. Dukkeførerne var nogle af mine fantastiske kolleger, og det var nogle meget sjove timer. Jeg HÅBER, det også er sjovt (og nyttigt) for andre at se. Men vi havde det i hvert fald morsomt.

Thrift me happy!

Truth, I love shopping, but it does make me feel guilty for the ressources and money spent. I can only buy things that are reduced in price, since I have been a student since forever, and the feeling of being short on cash feels quite close. 

This past year I have had a steady job with a real paycheck and it feels amazing but I still don’t like spending. Also, my job now revolves around all the waste accumulated in our world, and it does make me sick to my stomach to think about all the stuff we buy, that we don’t really need. 

Cause really what do we need? Most of it is just fun, tat and surplus. 

I still like buying things. And let’s face it, most of the stuff I buy I don’t really need either, but it helps to know that I buy it secondhand. So that’s become my new routine. 

We have an awesome thrift place here in my town, Hjørring, with both furniture, knick knack and clothes. I go here once a month normally. I can get new plates for 5 kroner each, used books, retro stationary sets (boy, I will post about that some other time…) or fill a big bag of clothes for 100 kroner – or a huge sack for 175. For a life that is very non-minimalistic it fits in fine. 
It’s the thrill of the hunt that I like. Not knowing what I will find. Sometimes I am on the lookout for something special, but mostly its just a fun trip to see what crazy finds there are. I get stuff for my mum, for the girls, and I take it all home to wash it. Sometimes it goes back to the thrift shop if I misjudged the fit, so it just continues the cycle of reuse. 

It’s a nice way to get my shopping needs satisfied, and it makes it so much harder to buy normal new stuff – cause when you can get a sack of clothes for a cheap then shopping with ordinary prices just seems crazy. So it saves money in a lot of ways.

It’s puzzling the things that get thrown out, and I don’t think it’s a good sign for our planet, but that’s a completely different story…

I love that the girls like to come with me, and I hope that they will continue to be ok with getting new things like this. It’s hard to imagine that they might soon ask for expensive new things. I just hope they will also enjoy this kind of hunting for fun things and good bargains. 

Drawing naked people

Last night I went to a croquis event at the local culture house.  

It was the first time in ages that I have drawn a model. I used to do it a lot. I also used to model for it myself, and golly it was great for body feelings to stand naked in front of a crowd with notepads. I can totally recommend it. 

Last night was fun. And hard. But I was reminded how much I love to draw ladies. They are awesome. Curves and edges all lovely. And I want to come again next time, unless we are drawing men. I am appearantly not comfortable looking at strange penises. Is it wrong to feel like that..? That men are not as fun to draw as women? Probably. 

Unless it’s Alan. 

I would really like to draw him! But I could kind of do that anytime, so it might be weird to bring him to a crowd of people to do it. It would be sharing the beauty though. Which is a good thing. 

Pots and greenery for spring

In December Jolina and I had a really cosy day where we painted on porcelain. It was mostly for some Christmas gifts, but I also made some Little pots for plants.

They have not been put to use before today, but as I was out groceryshopping I saw some nice little plants. I know nothing about botanics, so I just hope they won´t die too soon. Please stay green till spring comes.

– And no, I was not very original when drawing- a cute cat and a sleeping cloud, that was how far I went that day.. But I still like the motives, cute is always cute in my book.

20140209-141242.jpg

20140209-141251.jpg

20140209-141258.jpg

Teddys for a good cause

I have been off from school and spending my time in the best possible way. With the girls – and with my sewing machine and fabrics. That is just the best me-time I can get. I have been making stuff for fun, but also a project that I wanted to participate in.

There is a huge national collection underway, to collect money to help children who are without mothers. It is a great cause to support, and a Danish craft magazine have made DIYs to homemade teddys, that can be donated to help the kiddies and help raise money. I have managed to make 4 little friends to send off later today.

I like doing things like these, even though it is just a little something, it still feels nice to be a part of something bigger. To show that perhaps if we all give a small contribution it will hopefully make a difference.

– And it is a good cause to support. I have no idea how hard it is to grow up without a mother, but my whole childhood it was the thing I feared the most. To loose my mum. Now being a mother myself, I cannot bear to think the hought of leaving my little girls. It easily turns into a horrible nightmare in my mind.

My sweet grandmother lost her mother when she was very young. And to make the story even worse, she got a stepmother that she really loved, who died soon after as well. Both gone to the dreaded psittacosis (parrot disease) that was quite dangerous on the Faroe Islands where my grandmother grew up in the 1920s. Sad, sad story, and even though my great-grandfather did all he could to be the best possible father ever, I am sure my grandmother always missed her mum terribly.
151 million kids are without a parent – or both of them! For many of them that makes life so much more dangerous. They could use help.
It is horrible that the amount of kids in need is so huge, and sad that we cannot save all of them, but I am happy to show my support. I hope lots of money will be raised to help kids missing their mothers.

20140123-104316.jpg

20140123-104331.jpg

20140123-104323.jpg