I´m Every Woman

Når jeg ikke syr, er verdens skrappeste mor, eller går rundt i tristesse, så læser jeg sommetider tegneserier. Jeg er nok meget kræsen med, hvad jeg kan lide, men jeg ville ikke snyde jer for den nyeste mest fantastiske og oplysende læsning. Hvis den bare kunne komme på pensumlisten overalt.

Jeg linker her til Metronat, hvor jeg skrev anmeldelsen til, og jeg vil give mine varmeste anbefalinger. Gå endelig ind på siden, og læs hele anmeldelsen. Det er så eminent, morsom og vigtig en bog.

Liv Strømquist tegner og fortæller med nye vinkler på kvindesag både i popkulturelle som videnskabelige områder. Dét vil du gerne læse. Du kommer til at grine og sukke. (Og det er endda en to´er, så der er også en meget vigtig et´ter.  Det betyder bare, mere god læsning til dig.)

Tegningerne er fantastiske. Det er jo sådan, det er i virkeligheden, uden filter.

  • Og min gode mand griner også. Imens han overvejer, hvordan han kan gøre verden til et bedre sted for både døtre og sønner i fremtiden.

B is bananas!

English below.

Stof fra indlæg er givet i gave fra Stof & Stil

Den her type bananprint jersey skriger Warhol, Nico og Velvet Underground til mig. For andre er det måske bare en cool banan. Lige meget hvad er det et fedt print, og kvaliteten af stoffet er blødt og lækkert. Det kunne blive til alt muligt lækkert her til sommer. Jeg håber, jeg kan lade være med at vaske det med en rød sok, selv om det sikkert også vil se fint ud med bananer på en lyserød baggrund.

Jeg valgte det først, fordi jeg tænkte, at jeg ville have en banankjole. Den tanke gik jeg dog fra igen. Måske fordi jeg snart bliver 38, og man kan jo hurtigt blive bange for at blive for fjollet i bananprint all-over. Og så synes jeg også, der gik vel meget ego i mig, og det ville jo også være sødt af mig at dele stoffet lidt. Så det endte med 3 bananbluser til hele bananbanden. De er klippet efter en bluse for pigernes vedkommende, og jeg brugte overdelen af en kjole, da jeg skulle klippe af til mig selv. Det tog ikke særlig lang tid, og et hurtigt resultat er (næsten) altid et godt resultat for mig.

Halskanten på min bluse er lavet med en tubekant af stoffet, mens halskanten på pigernes udgaver er bukket fremover to gange og stukket fast. Det er en hurtig teknik, jeg er ret glad for. Det giver en fin, anderledes finish.

Pigerne er fine i deres udgaver, og jeg nyder det her med stadig at kunne få lov til at være lidt ens med dem. Det kan nok ikke vare ved særligt længe. Man kan vist godt se, hvor stolt jeg er af dem.

  • Og tak for de varme kommentarer på sidste indlæg, både dem her på bloggen og andre steder ❤

This fabric was gifted to me from Stoffstil

This type of bananaprint jersey  screams Warhol, Nico and Velvet Underground to me. To others it might just be a cool banana. No matter what it is a pretty awesome print, and the quality of the fabric is nice and soft. It could be turned into all kinds of nice things this summer.

I hope I can keep from washing it with a red sock, even though it would probably still look great with the bananas on a pink background.

I chose it because I thought I wanted a bananadress. But then I kinda stopped myself. Perhaps because I´ll be 38 soon, and one can quickly worry about being too silly dressed in all-over bananprint.

Then I also worried about being too selfish, thinking that I should better share the fabric a bit. So I ended up with 3 banana tops for the entire banana gang.

The girls´ are cut from a top they have, and mine is cut form the top part of a dress. It did not take long, and a fast result is pretty much (almost) always a good result for me.

The neck opening on my top is made from a tube edge of the fabric, while the neck opening of the girls´ versions are made with the edge folded over twice towards the front and then stitched on. It is a very fast technique that I really like. I think it makes a nice alternative finish.

The girls look so nice in their versions, and I am just enjoying the privilege of still being accepted in twinning with them a bit. It won´t be allowed for very much longer. I guess you can tell from the photos how proud I am of them.

Hvordan, nu.

1554388139

English below.

Igår lagde jeg billeder og DIYs til en kimono her på bloggen. Jeg havde været igang ved symaskinen, og det er jo normalt noget, jeg deler her på bloggen. De der billeder af smilende mig var underlige at sætte på. For jo, jeg kan smile og være glad, men der er stadig et kæmpe savn indeni mig. Det her miks mellem, livet der går videre – fordi det skal og fordi det gør, og så den endeløse tristhed. Jeg kan ikke finde ud af det.

Det her har jo nok været en blog, hvor der også har været problemer. Det er jo ikke mere end 5 år siden, jeg pludselig var hende den unge mor med tarmkræft. Det var svært at skrive noget positivt om det.

Men jeg kan jo ikke engang finde ud af, hvordan jeg giver sorgen over min lillebror plads og rum i mit liv, så det er endnu mere svært her.

Min navnesøster er så god til at skrive om Sorgen. Og jeg læser, hyler og nikker. Jeg ville ønske, jeg var så god.

Jeg skriver også om sorgen i det private worddokument på computeren, men jeg kan ikke finde ud af det her. Men måske vil jeg bare sige, at jeg smiler på et billede med noget hjemmesyet på, og jeg er rigtig glad for de mange gode ting, der er i mit liv, men jeg synes også skæbnen har været et rigtigt røvhul. Og hvordan er det man pipper om det.. Og må man stadig smile, grine eller hvad? Når jeg aldrig holder op med at tænke på, at jeg aldrig får lov til at se ham igen. Det er så svært.

Jeg får den mærkeligste nicheblog om syning og sorg. Og det føles så forkert. Men jeg vil stadig være her, sy nogle ting, savne min bror, og ellers prøve at leve livet bedst muligt.

Kristelig Dagblad kører en artikelserie om sorg. Den sagde jeg ja til at deltage i. Jeg synes, det er vigtigt at tale højt om sorgen. Fordi den er så ensom.

Man kan læse artiklen her, hvis man er abonnent. Måske er der nogen af jer, der ved hvordan det er allerede. Måske er det helt anderledes for jer at være i sorgen. Og måske, der er nogle, der er så heldige, de aldrig har været udsat for noget så sørgeligt. Så kan det måske også være interessant at læse om. Jeg håber, det kan hjælpe – enten mig selv for at komme ud af ensomheden, eller andre der kan nikke eller se det med nye øjne.

.

Yesterday I put these pictures up on the blog of a kimono I made. I had been working at the sewing machine, and normally that is something Is hare here on the blog. Those pictures of the smiling me were weird to post. Because yes, I can smile and be happy, but there still is a huge loss inside me. This mix of life moving on – cause it does and because it has to, and then the endless sadness. I simply cannot figure it out.

And it´s not because this has been a problem free zone. It´s not more than 5 years ago I was the young mum with colon cancer. That was hard to write anything positive about.

But I cannot  even figure out how to give the sorrow from the loss of my little brother space in my life, so it´s even harder here.

My namesister is so great at writing about the Sorrow. And I read, nod and cry. I wish I was that good.

I just write about sorrow in the private worddocument on my laptop, but I don´t know how to do it here.

But perhaps what I want to say is, that I can smile on a picture with something that I made, and I am so grateful for the many good things in my life, but I also sometimes think that destiny has been a real asshole. And how do you speak up about that..

And are you still allowed to smile, laugh or what? When I can also never stop thinking, that I won´t ever get to see him again. That is so hard.

I will get the weirdest nicheblog about sorrow and sewing. And it feels so wrong. But I will still be here, sewing things, missing my brother, and then just try to live the best life possible.

A Danish newspaper has been running a series of articles about sorrow, and I said yes to participating. I thought it was important to speak up about loss. Because it feels so lonely.

 

Junglevelour Kimono

Stof fra indlæg er givet i gave fra Stof & Stil.

English version below.

Ja, der har været stille siden sidste indlæg. Hele verden er forandret, og intet føles som det samme. Heller ikke min sy-frirum. Men der er heller ikke nemt for mig at stå stille, og som altid eksisterer jeg bedst med opgaver og projekter omkring mig. Derfor prøver jeg at finde kreaglæden frem igen. Jeg ved, den er der.

Derfor kiggede jeg også i det nye katalog fra Stof & Stil, og jeg blev med det samme forelsket i denne smukke velour med print af blade og gepard – den er helt fantastisk.

Hvis ikke jeg allerede havde ombetrukket vores sofaer i lækkert velour fra Stof & Stil, kunne jeg sagtens have lyst til at gøre det med denne kvalitet.
Men i stedet ville jeg i det store ego´s ære lave noget til mig selv. Noget jeg ved, jeg får brugt en hel masse.
Sidste år lavede jeg en del lette og løse kimoner, men siden det endnu ikke er helt varmt, kunne jeg tænke mig at lave en lidt varmere version. Der ville dette print passe perfekt. Indersiden kunne godt bruge et fór som prikken over i´et, men jeg blev for utålmodig med at vælge et fór, så jeg syede den uden.
Jeg gjorde det som altid på den hurtige måde. Lagde en kimono ovenpå stoffet og klippede med det samme. Jeg havde inden da klippet en smal lang stribe af stoffet, så jeg havde nok til en hals og kravekant, der kunne fortsætte hele vejen ned langs åbningen.
Jeg har allerede brugt den godt. Jeg er vild med printet og den bløde kvalitet. Modellen er så nem, så jeg kan kun opfordre jer til at komme i gang.

This fabric was gifted to me from Stoffstil.

I instantly fell in love with this printed velour fabric. If I hadn´t already redone our sofas in other lovely velour qualities from Stof & Stil, I would have done it with this quality.
But in stead of that, and in the name of the big ego, i decided to make something for myself. Something i know I would get a lot of use from.
Last year I made many loose and light kimonos, but since it is not quite that hot weather yet, I thought I could make a warmer version. This print would be amazing. The inside could use some kind of lining to make the finish perfect, but I got impatient choosing one, so I just went ahead and made it without.
I did it the fast way, as always. Placed a kimono on top of the fabric and cut right away. Before that I had cut a narrow, long piece of the fabric so I had enough for a collar and neck that culd continue all the way down the front.
I have already used it well. I love the print and the soft quality. The style is so easy to make, and I can only encourage you to get started.

Thank you so much for the fabric!

The process:

Om at komme tilbage

Det er et stykke tid siden, jeg har skrevet noget her på bloggen, og det har der været meget grund til.

Jeg mistede desværre min lillebror Kasper i januar i togulykken ved Storebælt.

Det ramte os alle i familien hårdt, men vi har forsøgt at holde fast i hverdagen. Den stopper jo ikke op for noget som helst, opdagede jeg. Den ramler afsted, helt brutal, med nye ulykker og katastrofer, mennesker der overlever og jubler, hver dag.

For mit vedkommende har der i hverdagen også været en familie, der havde brug for mig, og som jeg heldigvis kunne søge både trøst og tilflugt i.

Nu suser det hele derudaf, for da vi kunne trække vejret en lille smule igen, blev den første prioritet at komme tilbage på arbejde og noget, vi kunne lade som om, var normalt. Jeg tænker, der nok havde været meget bedre processer end det, men man søger nok tilbage til det, man kender.

Så den har stået på forberedelse og undervisning på det nye job, jeg nåede at tiltræde i november 2018. Som heldigvis er et godt job, jeg er meget glad for. Og mens man arbejder, kan man sommetider flygte i noget helt andet. Så bliver det kulturteori eller swotanalyser, jeg får lov til at tænke på i en halv time, og ikke hvor meget jeg savner min bror.

Efter sådan en katastrofe, er der meget livsglæde, der forsvinder lige med et.

Uanset hvor mange fine ting, man har i sit liv stadig, så er der en tung dyne af sorg, der suger energi ud af alt.

Derfor er jeg ikke kommet i gang med alle de kreative planer, jeg lykkeligt og uvidende lavede for mig selv i julen 2018. Og det er også ok.

Jeg håber, stille og roligt at kunne finde en ro og et sikkert sted ved min symaskine og mit tegnebord igen. Indtil nu har jeg sat mig ved tastaturet og fået nogle ting ud den vej. At skrive til en, der desværre ikke er her mere, er så uendeligt trist, men det føles nødvendigt. Mit hjerte fyldes hele tiden op med al den kærlighed, som jeg nu ikke længere, kan give til ham, og så kan den i hvert fald komme ud som ord i et word dokument.

Der har været så mange fine og varme hilsner, så mange der har tænkt på os, og det føles som om, mange har sørget med os.

Tak for det.

Det går op for mig, hvor mange der lever med frygtelige tab. De inspirerer mig til ikke at give op, men huske at føle taknemmelighed for det der var, og tillade mig selv glæden over det der stadig er tilbage. Men det er svært at finde en måde at acceptere dette nye livsvilkår med savn og uretfærdighed, og stadig give mig selv lov til alt det, der var rart før. Der er meget der skal læres på ny, når det føles meningsløst.

Så bloggen bliver forhåbentligt ikke helt tom, men en måde at fortælle om det kreative rum som et trygt og helende sted. Det har altid været et rart rum at træde ind i. Nu bliver det i et andet tempo, men det skal stadig give glæde og håb.

Jeg håber, I fortsat vil følge med.

Familiekeramik i Tolne

Familiekeramik i Tolne 4

Jeg har før skrevet om det spændende keramikgalleri og værksted i Tolne. Her i efteråret har pigerne og jeg med nogle veninder og deres børn været testere for et nyt familiekeramik-koncept derude.

Vi har mødtes to søndage med et par ugers mellemrum for først at modellere og siden male alle mesterværkerne. Janne fra Tolne har så stået for brændingen, og vi har kunne hente alle de fine ting med hjem til julegaver.

Det har været et vildt spændende forløb med fuld knald på kreativiteten, og både børnene og de voksne har nydt det. Vi fik frit slag i værkstedet efter en gennemgang fra Janne, og så var det ellers bare at gå i gang med tallerkener, figurer eller skåle. Det var noget lækkert ler at sidde med, helt anderledes end det dekorationsler man normalt sidder med hjemme i stuen til jul.

Malingen af de tørrede ting var meget svær. Det var ikke nemt at se farverne på leret, da det tørrede ind meget hurtigt, og med et barn på hver side, var der ikke rigtigt noget styring på farverne. Det behøver der måske heller ikke være, men jeg er alligevel tit lige præcis dén type voksne, der sidder og styrer farverne i kreaforløbet, så det hele ikke ender med at være brunt. Jeg er nemlig hende, der siger ”stop”, så de kreative emner bliver taget fra, mens det stadig er fint – inden det løber helt af sporet. På en enormt pædagogisk måde selvfølgelig.

Så de færdige ting, er ikke de smukkeste. Kunne nok ikke sælges i Bahne. Men det er ok. For det var mega sjovt, hyggeligt at være afsted med børnene, vi nød alle sammen at være kreative, og nu ved jeg lige præcis, hvordan det skal gøres til næste gang, vi skal afsted. Så bliver det ren Kâhler kvalitet i næste runde.

Familiekeramik i Tolne 5Familiekeramik i Tolne 3Familiekeramik i Tolne 1Familiekeramik i Tolne 2Familiekeramik i Tolne 6Familiekeramik i Tolne 10Familiekeramik i Tolne 11Familiekeramik i Tolne 7Familiekeramik i Tolne 13Familiekeramik i Tolne 12Familiekeramik i Tolne 9Familiekeramik i Tolne 8

Workshop hos Mangt Moodstore

Workshop hos Mangt9Workshop hos Mangt6

Jeg har altid været fan af genbrug, og har også mange gange da jeg var yngre klippeklistret en hel del med blade og papir. Nu er mine krea-timer blevet overtaget af stof og symaskiner, så det er lang tid siden, jeg har lavet collager eller papirkunst.

Fra mit tidligere job på AVV mødte jeg et par gange mit store upcyclingsidol Gitte Lacarriere. Sammen med mine to døtre har jeg set alle afsnittene af ”Fra yt til nyt”, hvor hun er med, og hele familien er store fans af Gitte og limlakken. Da jeg så, at Gitte afholdt en collage workshoprække i hendes Mangt Moodstore, var jeg så klar på at tage af sted.

Det blev til den hyggeligste aften i selskab med en god veninde, en masse flinke damer, og ikke mindst Gitte. Lokalet var yderst lækkert, og jeg kunne virkeligt godt ønske mig sådan et sted.

Stemningen var i top, og Gittes papirlager bugnede af fine sager. Det var bare at klippe, sætte sammen, og lime, så det var en fryd. Flotte fotos, vintage magasiner, smukke tapeter og alt man kunne ønske sig.

Jeg var som altid meget produktiv, og jeg er sindssygt glad for de collager, jeg fik med mig hjem. Det eneste store problem er bare, at vægpladsen som altid mangler herhjemme. Det må jeg finde ud af. Fedt var det i hvert fald, og jeg vil meget gerne afsted igen.

Gitte og hendes største fan – mig!

Workshop hos Mangt 2

Tak til Gitte for det søde værtskab. Alle de bedste anbefalinger herfra.

Workshop hos Mangt8Workshop hos Mangt7Workshop hos Mangt5Workshop hos Mangt3Workshop hos Mangt4

Fake fur frakke DIY – minimalisme findes ikke her!

Fake fur frakke DIY – minimalisme findes ikke her fake fur coat 5Fake fur frakke DIY – minimalisme findes ikke her fake fur coat 1

I den gode stofbutik Schøneberg i Brønderslev fandt jeg det lækreste fake fur – kunstpels. Vilde farver og blødhed er ikke til at modstå for mig. Stoffet er dog nok ikke til den minimalistiske fashionista. Det er ekstra med ekstra på.

Fake fur frakke DIY – minimalisme findes ikke her fake fur coat 3

Jeg købte halvanden meter og tænkte, at jeg nok skulle finde på et eller andet at lave af stoffet.

Det blev efter meget korte overvejelser til en frakke til mig selv. Og bortset fra den dag, da en 3. klasse råbte giraf efter mig på gaden, har det været en stor succes. Den er lækker, vamset og varm.

Jeg fik den fotograferet i efteråret med super smukke Amalie, men selv på en model med knap så lange ben, fungerer den også.

Fake fur frakke DIY – minimalisme findes ikke her fake fur coat 6Fake fur frakke DIY – minimalisme findes ikke her fake fur coat 4Fake fur frakke DIY – minimalisme findes ikke her fake fur coat 2

Den er syet meget hurtigt klippet efter en anden jakke, og det er jo sådan, jeg altid arbejder bedst. Og bortset fra, at det er ganske forfærdeligt at sy i pels indenfor, så var det ikke problematisk at sy i. men altså, sy pels om sommeren, når du kan tage din maskine og stof med udenfor. Det bliver alle fuglene også så mega glade for. Så er der fake fur i ale de små fuglereder. Pels indenfor er en dårlig ide.

– Der er var pels overalt i sy/soveværelset. Ret træls. Anklag bare mig, når vi alle sammen en dag har åndedrætsproblemer. Men jeg kunne jo ikke vente til næste sommer. Denne fake fur pels skulle være klar til vinteren nu.

Måske billederne kan inspirere en af jer til selv at prøve. Der er klippet stof og for efter en gammel jakke. Pga nogle små huller i stoffet, blev jeg nødt til at være lidt kreativ med mønsterdelene, klippe stof op og sy sammen, for at kunne klippe korrekt så det hele kunne være der. Med 2 meter, havde det været nemmere, at få det til at passe. Det husker jeg til næste gang.

Jeg håber at kunne have en fake fur jakke med i næste bog – hvis der bliver en. Husk Smart i en fart bogen er en glimrende julegaveide. Brug koden jul2018. Så er der 20% rabat og fri fragt i Danmark året ud. Køb den med rabat her!

Yes, det var lige lidt julereklame til jer, der har læst med hele vejen herned.

Juleworkshop hos AVV

Juleworkshop hos AVV 1

Selv om jeg for nyligt har fået nyt job, så har jeg heldigvis stadig gode venner på AVV. Derfor fik jeg lov til at afholde en hyggelig workshop med julepynt og julegaver sidst i november måned. Planen var at genbruge nogle af de fine materialer fra AVV, så vi kunne upcycle i bæredygtighedens navn.

Jeg havde forberedt forskellige ideer af læder, stof og gamle bøger, så der ville være nogle ting at gå i gang med. Og det må man sige, de mange damer gjorde.

Der blev ikke spildt meget tid på kaffe og kage, men symaskinerne kørte derudaf, saksene klippede løs, og der blev produceret så mange fine ting. Der var en del læder taget fra, og det kom der mange fine ting ud af.

Jeg holder meget af at finde på gode ideer, og det er altid fint at se, hvordan andre fortolker dem, og gør dem til deres egne. Men allersjovest er det at se på de ting, som andre finder på ud af de materialer, jeg har fundet frem. Der blev lavet så meget flot, som jeg også fik god inspiration af.

Næste år håber jeg, jeg kan lave endnu flere juleworkshops, for det er virkeligt hyggeligt. Og så må jeg hellere ønske mig mere tid, så jeg også selv kan få lov til at tage af sted og blive inspireret.

Juleworkshop hos AVV5Juleworkshop hos AVV4Juleworkshop hos AVV3Juleworkshop hos AVV6Juleworkshop hos AVV7Juleworkshop hos AVV8Juleworkshop hos AVV14Juleworkshop hos AVV13Juleworkshop hos AVV12Juleworkshop hos AVV11Juleworkshop hos AVV10Juleworkshop hos AVV9

Det fine juletræ herunder er lavet af genbrugsmaterialer af den dygtige Owen Henderson.Juleworkshop hos AVV2

Guide til julemarkeder – uden at blive vanvittig

Guide til julemarkeder – uden at blive vanvittig 3

Jeg ved ikke helt, hvor jeg glemte min hjerne her i efteråret, da jeg meldte mig til først et julemarked og derefter gik i gang med at planlægge opstarten af et andet.

Det var egentligt dumt og overmodigt. Især med jobskifte og almindeligt diverse hverdagsstress.

Men nu hvor det er overstået er det jo meget hyggeligt at tænke tilbage på, og det gik jo fint.

Typisk mig dog. At ville det hele. Som i DET HELE. Så derfor sad jeg hele efteråret og nørklede med alt muligt dims, som jo aldrig nogensinde i hverken den ene eller den anden virkelighed kan tjene sig ind, men som er meget hyggeligt, hvis man godt kan lide at nørkle altså.

Og det kan jeg jo.

Jeg fik syet små dukker, hvaler, nisser, huer og pandebånd. Lavet smykker og andet pynt.

Alt sammen fine, fine ting.

Det ene julemarked på det lokale historiske museum fik jeg endda lokket min kreaklub med på, så vi sad og hyggede os, mens vi kiggede på alle de folk, der havde travlt med ikke at købe noget.

Med julemarkeder er det virkeligt med at kende målgruppen, og hvis alle dem der besøger markedet kommer med en helt anden smag, kan man sidde dér i lang tid, uden der sker særligt meget. Men de få flinke kunder, der er, er man ih så taknemmelig for. Mine piger var også med, og heldigvis nød de at lege butik, så det gjorde det jo også meget hyggeligt. Måske det får dem til at overveje sikre karrievalg i deres fremtid, så de ikke skal sidde som mig og pushe hjemmelavede kreationer. Men på den anden side, jeg har jo et ganske stabilt job, jeg kan jo bare ikke lade alt det med garn, stof og limpistoler være..

Det andet julemarked var på Tolne Gjaestgivergaard, som jeg har skrevet om før.

Det var første år vi har sat det i gang, og vi var ikke mange stande, men det var virkeligt hyggeligt. Der var folk i cafeen og i galleriet så undtagen ganske få stille perioder, var der godt salg og mange søde mennesker. Det var sjovt at se kontrasten mellem den kreative indstilling folk hér kom med, og der blev endda solgt af de skøre ting, som der kun blev rystet på hovedet af på museet. Det var herligt!

Endnu herligere har det været ikke at skulle på marked denne weekend. Men at kunne holde fri med hele familien og bare hygge, lave lektier, bage kage og have gæster i huset.

Men mon ikke jeg kunne tænke mig at der kunne blive plads til en weekend med julemarked igen næste år.. jeg kan nok ikke lade være, når det kommer til stykket.

And for the English recap:

I am a bit of a lunatic, always doing a bit too much.. This year I agreed to do two Christmas weekend markets.

It ended up being fun, but of course hectic as well. I like it a lot though, so I will probably do it again next year. Can´t  stay away…

This weekend has been great with no obligations. Just December cosyness. If has been so lovely, and I am so looking forward to Christmas now.

Guide til julemarkeder – uden at blive vanvittig 7Guide til julemarkeder – uden at blive vanvittig 5Guide til julemarkeder – uden at blive vanvittig 4Guide til julemarkeder – uden at blive vanvittig 6Guide til julemarkeder – uden at blive vanvittig 1Guide til julemarkeder – uden at blive vanvittig 3Guide til julemarkeder – uden at blive vanvittig 2