The family that sews together stays together

The otherday I had my cousin and her two daugthers over. My cousin is like the bigsister I always dreamt of, and I enjoy hanging out with her now just as much aswhen I was a little kid.

Her oldestdaughter is such a good kid – and her youngest and my two girls just playtogether so well. It´s really cosy.

They hadbeen shopping for fabric and came over to us for a fun Sunday sewing time. In 5hours we made 12 garments! Crazy. A lot of skirts, some t.shirts and these cooltrousers that you can see here. Oh, and lots of little things for the dolls andthe playhouse. Creative time when it´s best.

So awesome.

Familiekeramik i Tolne

Familiekeramik i Tolne 4

Jeg har før skrevet om det spændende keramikgalleri og værksted i Tolne. Her i efteråret har pigerne og jeg med nogle veninder og deres børn været testere for et nyt familiekeramik-koncept derude.

Vi har mødtes to søndage med et par ugers mellemrum for først at modellere og siden male alle mesterværkerne. Janne fra Tolne har så stået for brændingen, og vi har kunne hente alle de fine ting med hjem til julegaver.

Det har været et vildt spændende forløb med fuld knald på kreativiteten, og både børnene og de voksne har nydt det. Vi fik frit slag i værkstedet efter en gennemgang fra Janne, og så var det ellers bare at gå i gang med tallerkener, figurer eller skåle. Det var noget lækkert ler at sidde med, helt anderledes end det dekorationsler man normalt sidder med hjemme i stuen til jul.

Malingen af de tørrede ting var meget svær. Det var ikke nemt at se farverne på leret, da det tørrede ind meget hurtigt, og med et barn på hver side, var der ikke rigtigt noget styring på farverne. Det behøver der måske heller ikke være, men jeg er alligevel tit lige præcis dén type voksne, der sidder og styrer farverne i kreaforløbet, så det hele ikke ender med at være brunt. Jeg er nemlig hende, der siger ”stop”, så de kreative emner bliver taget fra, mens det stadig er fint – inden det løber helt af sporet. På en enormt pædagogisk måde selvfølgelig.

Så de færdige ting, er ikke de smukkeste. Kunne nok ikke sælges i Bahne. Men det er ok. For det var mega sjovt, hyggeligt at være afsted med børnene, vi nød alle sammen at være kreative, og nu ved jeg lige præcis, hvordan det skal gøres til næste gang, vi skal afsted. Så bliver det ren Kâhler kvalitet i næste runde.

Familiekeramik i Tolne 5Familiekeramik i Tolne 3Familiekeramik i Tolne 1Familiekeramik i Tolne 2Familiekeramik i Tolne 6Familiekeramik i Tolne 10Familiekeramik i Tolne 11Familiekeramik i Tolne 7Familiekeramik i Tolne 13Familiekeramik i Tolne 12Familiekeramik i Tolne 9Familiekeramik i Tolne 8

Workshop hos Mangt Moodstore

Workshop hos Mangt9Workshop hos Mangt6

Jeg har altid været fan af genbrug, og har også mange gange da jeg var yngre klippeklistret en hel del med blade og papir. Nu er mine krea-timer blevet overtaget af stof og symaskiner, så det er lang tid siden, jeg har lavet collager eller papirkunst.

Fra mit tidligere job på AVV mødte jeg et par gange mit store upcyclingsidol Gitte Lacarriere. Sammen med mine to døtre har jeg set alle afsnittene af ”Fra yt til nyt”, hvor hun er med, og hele familien er store fans af Gitte og limlakken. Da jeg så, at Gitte afholdt en collage workshoprække i hendes Mangt Moodstore, var jeg så klar på at tage af sted.

Det blev til den hyggeligste aften i selskab med en god veninde, en masse flinke damer, og ikke mindst Gitte. Lokalet var yderst lækkert, og jeg kunne virkeligt godt ønske mig sådan et sted.

Stemningen var i top, og Gittes papirlager bugnede af fine sager. Det var bare at klippe, sætte sammen, og lime, så det var en fryd. Flotte fotos, vintage magasiner, smukke tapeter og alt man kunne ønske sig.

Jeg var som altid meget produktiv, og jeg er sindssygt glad for de collager, jeg fik med mig hjem. Det eneste store problem er bare, at vægpladsen som altid mangler herhjemme. Det må jeg finde ud af. Fedt var det i hvert fald, og jeg vil meget gerne afsted igen.

Gitte og hendes største fan – mig!

Workshop hos Mangt 2

Tak til Gitte for det søde værtskab. Alle de bedste anbefalinger herfra.

Workshop hos Mangt8Workshop hos Mangt7Workshop hos Mangt5Workshop hos Mangt3Workshop hos Mangt4

Juleworkshop hos AVV

Juleworkshop hos AVV 1

Selv om jeg for nyligt har fået nyt job, så har jeg heldigvis stadig gode venner på AVV. Derfor fik jeg lov til at afholde en hyggelig workshop med julepynt og julegaver sidst i november måned. Planen var at genbruge nogle af de fine materialer fra AVV, så vi kunne upcycle i bæredygtighedens navn.

Jeg havde forberedt forskellige ideer af læder, stof og gamle bøger, så der ville være nogle ting at gå i gang med. Og det må man sige, de mange damer gjorde.

Der blev ikke spildt meget tid på kaffe og kage, men symaskinerne kørte derudaf, saksene klippede løs, og der blev produceret så mange fine ting. Der var en del læder taget fra, og det kom der mange fine ting ud af.

Jeg holder meget af at finde på gode ideer, og det er altid fint at se, hvordan andre fortolker dem, og gør dem til deres egne. Men allersjovest er det at se på de ting, som andre finder på ud af de materialer, jeg har fundet frem. Der blev lavet så meget flot, som jeg også fik god inspiration af.

Næste år håber jeg, jeg kan lave endnu flere juleworkshops, for det er virkeligt hyggeligt. Og så må jeg hellere ønske mig mere tid, så jeg også selv kan få lov til at tage af sted og blive inspireret.

Juleworkshop hos AVV5Juleworkshop hos AVV4Juleworkshop hos AVV3Juleworkshop hos AVV6Juleworkshop hos AVV7Juleworkshop hos AVV8Juleworkshop hos AVV14Juleworkshop hos AVV13Juleworkshop hos AVV12Juleworkshop hos AVV11Juleworkshop hos AVV10Juleworkshop hos AVV9

Det fine juletræ herunder er lavet af genbrugsmaterialer af den dygtige Owen Henderson.Juleworkshop hos AVV2

Guide til julemarkeder – uden at blive vanvittig

Guide til julemarkeder – uden at blive vanvittig 3

Jeg ved ikke helt, hvor jeg glemte min hjerne her i efteråret, da jeg meldte mig til først et julemarked og derefter gik i gang med at planlægge opstarten af et andet.

Det var egentligt dumt og overmodigt. Især med jobskifte og almindeligt diverse hverdagsstress.

Men nu hvor det er overstået er det jo meget hyggeligt at tænke tilbage på, og det gik jo fint.

Typisk mig dog. At ville det hele. Som i DET HELE. Så derfor sad jeg hele efteråret og nørklede med alt muligt dims, som jo aldrig nogensinde i hverken den ene eller den anden virkelighed kan tjene sig ind, men som er meget hyggeligt, hvis man godt kan lide at nørkle altså.

Og det kan jeg jo.

Jeg fik syet små dukker, hvaler, nisser, huer og pandebånd. Lavet smykker og andet pynt.

Alt sammen fine, fine ting.

Det ene julemarked på det lokale historiske museum fik jeg endda lokket min kreaklub med på, så vi sad og hyggede os, mens vi kiggede på alle de folk, der havde travlt med ikke at købe noget.

Med julemarkeder er det virkeligt med at kende målgruppen, og hvis alle dem der besøger markedet kommer med en helt anden smag, kan man sidde dér i lang tid, uden der sker særligt meget. Men de få flinke kunder, der er, er man ih så taknemmelig for. Mine piger var også med, og heldigvis nød de at lege butik, så det gjorde det jo også meget hyggeligt. Måske det får dem til at overveje sikre karrievalg i deres fremtid, så de ikke skal sidde som mig og pushe hjemmelavede kreationer. Men på den anden side, jeg har jo et ganske stabilt job, jeg kan jo bare ikke lade alt det med garn, stof og limpistoler være..

Det andet julemarked var på Tolne Gjaestgivergaard, som jeg har skrevet om før.

Det var første år vi har sat det i gang, og vi var ikke mange stande, men det var virkeligt hyggeligt. Der var folk i cafeen og i galleriet så undtagen ganske få stille perioder, var der godt salg og mange søde mennesker. Det var sjovt at se kontrasten mellem den kreative indstilling folk hér kom med, og der blev endda solgt af de skøre ting, som der kun blev rystet på hovedet af på museet. Det var herligt!

Endnu herligere har det været ikke at skulle på marked denne weekend. Men at kunne holde fri med hele familien og bare hygge, lave lektier, bage kage og have gæster i huset.

Men mon ikke jeg kunne tænke mig at der kunne blive plads til en weekend med julemarked igen næste år.. jeg kan nok ikke lade være, når det kommer til stykket.

And for the English recap:

I am a bit of a lunatic, always doing a bit too much.. This year I agreed to do two Christmas weekend markets.

It ended up being fun, but of course hectic as well. I like it a lot though, so I will probably do it again next year. Can´t  stay away…

This weekend has been great with no obligations. Just December cosyness. If has been so lovely, and I am so looking forward to Christmas now.

Guide til julemarkeder – uden at blive vanvittig 7Guide til julemarkeder – uden at blive vanvittig 5Guide til julemarkeder – uden at blive vanvittig 4Guide til julemarkeder – uden at blive vanvittig 6Guide til julemarkeder – uden at blive vanvittig 1Guide til julemarkeder – uden at blive vanvittig 3Guide til julemarkeder – uden at blive vanvittig 2

Speedsewing in the bookshop

I recently did a little sewing marathon in the local bookshop. In 2 hours i managed to cut and sew 6 and a half styles from my book. And also chat a bit to the ladies who came to look. Quite proud of that actually, and then it was also just a lot of fun. Would really like to do that again some other time :-)

This timelapse video gives a good idea of how quickly it all went.

——

Som et lille sjovt markedsføringsevent for Smart i en fart-bogen holdt jeg sidste lørdag en to-timers-sy-marathon hos den lokale Arnold Busck boghandel. De havde stillet flot op med borde i butikken, og jeg havde pakket symaskine, overlocker og en hel masse stof.

Jeg havde taget stof med til at sy 12 styles, for det var åbenbart realistisk i mit hoved. Haha. På to timer. dvs 10 minutter til hver model – inklusiv snak med dem der nu måtte komme og kigge.

Sådan gik det ikke helt.

Men tæt på. Jeg fik syet 6 og en halv model fra bogen færdig på de to timer.  Det synes jeg faktisk var meget godt, når jeg tænker over det. Det er da Smart i en fart-syning, når det er hurtigst.

Det var derudover virkeligt hyggeligt med de flinke damer og piger, der kiggede forbi, og så var det bare en meget sjov udfordring for mig selv.

Alan satte et kamera op og filmede en timelapsesekvens af de to timer. Man kan ikke se så vældig meget, men alligevel giver det lige en ide om, hvor hurtigt det kan gå. Se med her!

Krea-party

How lucky am I to get to celebrate my 37th birthday with great friends, cakes and lots of sewingmachines! An awesome evening. Could not have asked for more really.

—-

Jeg er så heldig, at jeg har en flok fantastiske veninder omkring mig, som havde lyst og tid til at fejre mig igår aftes, hvor jeg kunne holde fødselsdag med 37 lys i kagen.

Sidste år holdt jeg krea-party hos Det Grafiske Værksted i Hjørring, og det var alletiders. Vi lavede linoleumstryk med bobler og hygge.

I år ville jeg stadig gerne lave noget kreativt, og da der er flere af mine veninder, der har fået fat i bogen, men stadig ikke helt kan komme igang med at sy, så ville jeg gerne give et lille spark igang.

Så efter en hurtig og nem aftensmad gik vi ellers igang med stof og symaskiner. Der blev lavet så punge, nederdele, scrunchies og sløjfer. Det var så, så hyggeligt.

Det havde også være meget hyggeligt uden symaskiner, for det er jo mine veninders selskab, der er det bedste. Men det var sjovt, og jeg er så glad for de ville lege med.

Jeg endte aftenen med at sidde og være helt rørstrømsk over venskaber. Jeg tænkte på dem, jeg stadig føler mig tæt på, men som bor langt væk, som er savnet en aften som igår. Og jeg tænker på, hvor heldig jeg også er over at have så gode mennesker i så lille en radius omkring mig. Som 37-årig har man jo levet en god del af livet, og det er skønt, at der er nogle der går langt tilbage, men det er også helt skørt og fedt, at man kan lære nye rare mennesker at kende.

Og så var der min allerbedste ven, min mand, som ligepræcis den dag fik besked om, at han havde bestået indfødsretsprøven. Så er der lidt kortere til at få byttet det britiske pas ud til et dansk.

En vildt fin aften. Mange flere af dem tak <3