Når man giver gaver, der ikke kan byttes i butikkerne

Som jeg har skrevet om før, så er der hjemmelavet og genbrugstema på størstedelen af julegaverne herhjemme i år. Det er jo altid lidt et sats, og det kan være farligt, hvis ikke man kender dem, man skal give gaverne til godt. Og selv om man gør det, går det heller ikke altid super fantastisk alligevel.

Men jeg forsøger mig i år.

Jeg er træt af det endeløse forbrug og vigtigheden af pris. “Hvor meget giver vi for?” Det bliver jo ofte bare et byt af noget, der ender med at blive byttet alligevel, og det er så fjollet. Så jeg giver så noget nu, som ikke kan byttes, og som jeg har brugt dyrebar tid på. Det ved jeg heller ikke hvor smart er. Og måske det bare ender med ingen gaver næste år overhovedet, fordi ingen gider have mit hjemmelavede shit. Måske. Men jeg kan godt lide at lave ting, og jeg synes nogle af de ting, rent faktisk er flotte nok til at man kunne forestille sig, at en modtager kunne blive glad for dem.

Men nu ser vi.

Jeg hygger mig med at lave gaverne. Ofte med pigerne som selskab, og det gør det ikke dårligere. Jeg synes i hvert fald, det er sjovere at dimse med hjemmelavet stads end at shoppe i december måned.

Vi har lavet perle-smykker af forskellig slags, og så har de hjulpet mig med at klippe og sy. Og ikke mindst få ideer til tingene.

Der er blevet produceret alt muligt forskelligt, og især de her futter er jeg spændte på. Det er gamle uldsweatere, der både ved fejl og med vilje er blevet vasket lidt for hårdt i vaskemaskinen. Så passer de ingen mere, og kunne passende klippes op til futter. Jeg tror måske et par pomponer kunne passe på nogle af dem. Måske ikke lige dem til min far. Eller måske lige præcis dem.