Tusind tak for jeres søde kommentarer til mit sidste indlæg. Varmt og rart, føles det.
– Og nu til noget helt andet, nemlig det liv som bare leves med 100 kilometer i timen.
Det føles som som, det er meget længe siden, vi holdt efterårsferie. Men nu vil jeg lige skrive lidt om det, for det var altså hyggeligt..
Efter det vilde og voldsomme fotoshoot i efterårsferien tog pigerne og jeg hinanden under armen og drog mod Aarhus.
Det er min gamle by. Jeg boede og læste her i 2001-2002 og igen i 2004 (spansk og medievidenskab – som jeg tydeligvis ikke færdiggjorde, hø). Derimellem havde jeg min Aarhuskæreste, så jeg var der jo hele tiden, selv om jeg fra 2002-2003 boede i Herning og læste på Teko. Så altså, stor kærlighed til Aarhus.
Det var en god tid dengang man var først i tyverne, kunne handle i New Yorker, gå på Social Club, tage den blå bus til Skødstrup, og ellers gå til Hi-puls med lækre Marie i Sats.
Al den tid….
Jeg var familie og venner i Aarhus nu, og jeg ville desuden gerne vise pigerne Aros, Den Gamle By, og så skulle vi også bare shoppe og hygge os.
Vi nåede det hele.
Allerbedst var det med al den baby-snifning, der var. De to bebser, vi så, var så cute. Jeg fik stor lyst til at sigte mod endnu en, fordi de var så søde nogle eksemplarer. Men. Ikke flere babyer her. Kontrasten blev også enorm fra de små pus, vi hyggede os med, til de STORE piger, der gik gennem byen med mig.
Jolina er blevet 9 og Roxie bliver 7 lige om lidt. Og de kan jo bare alting. Ved alting. Snakker om alting. Og lige om lidt bliver de endnu større. Måske det er derfor baby-sniff er så vemodigt og fristende lige nu. Fordi jeg er så bevidst om, at de snart bliver nogle virkelig store piger, og så er den epoke jo slut.
Alan lavede noget andet i efterårsferien… Noget helt andet, det skal jeg også nok fortælle om. Cliffhanger!
Sheisse, hvor var det sjovt. Hvor var det nogle gode modeller og søde mennesker, der kom og hjalp. Noget der kunne have endt så stresset og panisk, gik faktisk bare fint og vel smurt. Jeg var lykkelig over at have 
