Jeg har før skrevet om det spændende keramikgalleri og værksted i Tolne. Her i efteråret har pigerne og jeg med nogle veninder og deres børn været testere for et nyt familiekeramik-koncept derude.
Vi har mødtes to søndage med et par ugers mellemrum for først at modellere og siden male alle mesterværkerne. Janne fra Tolne har så stået for brændingen, og vi har kunne hente alle de fine ting med hjem til julegaver.
Det har været et vildt spændende forløb med fuld knald på kreativiteten, og både børnene og de voksne har nydt det. Vi fik frit slag i værkstedet efter en gennemgang fra Janne, og så var det ellers bare at gå i gang med tallerkener, figurer eller skåle. Det var noget lækkert ler at sidde med, helt anderledes end det dekorationsler man normalt sidder med hjemme i stuen til jul.
Malingen af de tørrede ting var meget svær. Det var ikke nemt at se farverne på leret, da det tørrede ind meget hurtigt, og med et barn på hver side, var der ikke rigtigt noget styring på farverne. Det behøver der måske heller ikke være, men jeg er alligevel tit lige præcis dén type voksne, der sidder og styrer farverne i kreaforløbet, så det hele ikke ender med at være brunt. Jeg er nemlig hende, der siger ”stop”, så de kreative emner bliver taget fra, mens det stadig er fint – inden det løber helt af sporet. På en enormt pædagogisk måde selvfølgelig.
Så de færdige ting, er ikke de smukkeste. Kunne nok ikke sælges i Bahne. Men det er ok. For det var mega sjovt, hyggeligt at være afsted med børnene, vi nød alle sammen at være kreative, og nu ved jeg lige præcis, hvordan det skal gøres til næste gang, vi skal afsted. Så bliver det ren Kâhler kvalitet i næste runde.
Sheisse, hvor var det sjovt. Hvor var det nogle gode modeller og søde mennesker, der kom og hjalp. Noget der kunne have endt så stresset og panisk, gik faktisk bare fint og vel smurt. Jeg var lykkelig over at have 
